Aulumgaards guide til dannelse af småfamilier
 |
Vi anbefaler at du laver dine småfamilier i 6-rammers overvintringskasser.
Små bifamilier kan laves med parrede eller uparret dronning, og fremgangsmåden er næsten den samme.
Der skal bruges bier, yngeltavler, foder og en dronning.
Du kan med fordel vente til perioden 1 juli til 20 august med at danne aflægger bifamilier,
da dit honningudbytte for året ikke mindskes ved at tage bier og yngel fra
produktionsfamilier i denne periode.
**Gælder ikke produktionsfamilier der flyttes på lyng**
|
|
(Denne guide er vejledende for aflægger dannelse i juli måned, laves aflæggeren sent på sommeren eller i efteråret,
så bruges 3 eller 4 yngeltavler og færre kunsttavler benyttes, ligeledes bruges kun 1 yngeltavle hvis aflæggeren laves før juli.)
|
Kunsttavle
|
Pollentavle
|
Yngeltavle
|
Honningtavle
|
|
Dannelse af småfamilie med parret dronning
Du skal bruge:
2 kunsttavler.
1 honningtavle.
1 Pollentavle.
2 forseglede yngeltavler og de bier der sidder på tavlerne.
Placer de to yngeltavler op af kassens væg, efterfulgt af honningtavlen og pollentavlen, og tilsidst to kunsttavler.
Tag yderligere 3 yngeltavler og ryst bierne derpå ned i kassen.
(De 3 tavler sættes herefter tilbage i produktions familierne)
Herefter ventes der 12 timer og den parrede dronning tilsættes i indføringsbur.
(Husk der sidder en lille plastik prop i enden af indføringsburet som skal brækkes af)
Flyvespalten reduceres til ca. 1 cm for at beskytte familien mod røveri.
Vi anbefaler man flytter bifamilien 3+ km væk for at mindske røveri.
Ligeledes må der af røveri hensyn ikke fodres de første 4 dage.
Når og hvis fodring bliver nødvendigt så bør der fodres med Ambrosia foderdej, da denne er lugtløs og dermed ikke tiltrækker andre røveribier.
6-rammers overvintringskasser fås i webshoppen klik her.
Aflæggerkasse med 2 yngeltavler og den nødvendige bi mængde.

|
Dannelse af småfamilier med uparret dronning
|
Du skal bruge:
2 kunsttavler.
1 honningtavle.
1 Pollentavle.
2 forseglede yngeltavler og de bier der sidder på tavlerne.
Placer de to yngeltavler op af kassens væg, efterfulgt af honningtavlen og pollentavlen, og tilsidst to kunsttavler.
Tag yderligere 3 yngeltavler og ryst bierne derpå ned i kassen.
(De 3 tavler sættes herefter tilbage i produktions familierne)
Herefter ventes der 8 dage, aflæggerkassen åbnes og man ryster bierne af de to yngeltavler ned i kassen, så man grundigt kan checke de to tavler for dronningeceller, som alle brækkes af og smides væk.

Tavle der har stået uden dronning i en uge med 3 dronningeceller.
Herefter sættes de to yngeltavlerne tilbage i aflæggerkassen, sammen med den uparrede dronning i et indføringsbur.
(Husk der sidder en lille plastik prop i enden af indføringsburet som skal brækkes af)
Flyvespalten reduceres til ca. 1 cm for at beskytte familien mod røveri.
Ligeledes må der af røveri hensyn ikke fodres de første 4 dage.
Bifamilien placeres i et område, hvor man ved der er rigeligt med droner, altså tæt på en bigård.
Når og hvis fodring bliver nødvendigt så bør der fodres med Ambrosia foderdej, da denne er lugtløs og dermed ikke tiltrækker andre røverbier.
6-rammers overvintringskasser fås i webshoppen klik her.
|
Note til nybegynder
|
At have ekstra familier til rådighed i overvintringskasser er mere målrettet den professionelle avler, der bruger disse småfamilier til at forstærke, lappe op hvor en dronning er røget mm.
Hvis man vil udvide sin bigård med et par stader kan man lige så godt lave aflæggerne direkte i et bistade!
I opstablingsstader følges guiden, og der indsættes en kunsttavle mere i magasinkassen plus en styropor fodertaske,
der fylder 3 rammer, og placeres i den ene side ud mod magasinvæggen. Styropor fodertasken isolerer familien og er god at have siddende når familien senere skal vinterfodres.
I trugstader følges guiden og der dækkes af med glasindskud i bunden af stadet, samt sække eller anden form for isolering. (I trugstader anbefaler vi en styropor fodertaske i stedet for det traditionelle glasindskud. Dels fordi man kan bruge den til fodring, men også pga. den bedre isolerings evne i styropor fodertasken.)
|
|
|