Varroa info |
Varroa er en ektoparasit fra Asien, som vi døjet meget med i biavl.
I Asien snylter den på de asiatiske Ceranabier.
Efter introduktion af europæiske honningbier til Asien, har varroamiden formået,
at springe fra asiatiske bier og tilpasse sig et liv på europæiske bier.
Varroa sidder fast på honningbien, hvor den gnaver hul i bien og suger dens blod.
Den formerer sig nede ved bilarverne hvor både varroamiden og dens afkom suger blodsaft fra biernes larver.
Vores honningbier har intet naturligt forsvar imod varroamiden, som derfor vokser i antal indtil bifamilien
bukker under og går til.
Typisk dør bifamilien af følgesygdomme (virus og bakterier) som varroamider også medbringer.
Bier har ikke et immunforsvar som mennesker, så når varroamiden bider hul i bien, så lukkes hullet i bien
ikke igen, og der er direkte adgang for virus og bakterier.
Varroamiden har ofte virus og bakterie sporer på sig, så når den bider i bien får bien disse sygdomme overført.
Det er nødvendigt, at man hjælper sine bier med at bekæmpe varroa ellers dør bifamilien i løbet af få år.
| |
Varroa og dens bekæmpelse |
Til hobby biavleren har Danmarks Biavlerforening udviklet den sikre strategi imod varroa,
som er meget effektiv.
DBF's sikre strategi er rigtig fin, og vi anbefaler hobbybiavlere at bruge den.
Den kombinerer 3 behandlingsmetoder:
dronefraskær, myresyrefordampning og oxalsyredrypning.
Læs temahæftet fra DBF her.
Dronefraskær:
I dronefraskær udnytter man varroamidens forkærlighed for at indlejre sig sammen med dronelarver når miden
skal formere sig.
Man skærer så de forseglede dronelarver ud af tavlen og fjerner dem fra bifamilien.
Derved fjerner man de varroamider der er indlejret hos dronelarverne,
og det afkom miderne er ved at lave.
Det bedste resultat opnås når bierne selv udbygger en tom ramme.
For at arbejde systematisk laver man 3 skillerum i en tom tavle, som på billedet,
og skærer et rum ud hver uge.
Hver ugentlig udskæring skal være det ældste rum. Dronefraskær har størst effekt tidlig på sæsonen. |  |
Myresyrefordampning:
Myresyrefordampning foretages i juli eller august måned.
Når man behandler med myresyrer må det ikke være for varmt, så er der hedebølge så vent en uge
eller to med myresyrebehandlingen.
Derudover skal bifamilien have en normalt størrelse, aflægger familier er for små til at myresyrebehandle,
og går til eller tager voldsom skade hvis man myresyrebehandler dem.
Man kan benytte krämerplade, nassenheiderfordamper mm. til at myresyrebehandle.
Når man behandler med myresyre er det meget vigtigt at bifamilien ikke småsulter.
Derfor fodres familien op til myresyrebehandlingen.
Der gives enten en 2½kg foderdej eller 4-7L flydende foder.
Det passer fint ind i opstablingsbiavl, at kombinere den sidste honningfratagning med myresyrebehandling.
Man foder under honningmagasinkasserne, sætter bitømmerplade på og honningmagasinkasserne
over bitømmerpladen.
Efter 3 dage tager man bitømmerpladen og de bitomme honningmagasinkasser af og giver myresyre.
Af sikkerhedshensyn anbefaler vi, at man benytter Mite Away II, når man myresyrebehandler.
Mite Away er en fabriksfremstillet krämerplade og ved at benytte den,
så undgår man at jonglere rundt med syre.
Mite Away pladen skal ligge ca. 1 cm over rammerne, brug trælister til at lave afstanden.
Her ligger pladen i minimum 10 dage, og maximum 4uger.
Alternativt kan man benytte Nassenheider fordamper. Den påfyldes 60% eller 85% myresyre og placeres
mellem yngellejet og honningtavlerne. Her står den til væsken er fordampet, dog max i 4uger.
Bruger man 60% myresyre benyttes stor væge, og bruger man 85% myresyre benyttes lille væge i
nassenheider fordamperen.
Vi fraråder brug af nassenheider fordamperen fordi den er meget hård
ved bifamilierne,
og 50-80% død i yngellejet er ikke usædvanligt ved brug af nassenheider fordamper.
Mite Away er lang mere skånsomt ved bifamilien.
N.B dronningetab ved myresyrebehandlinger er 10-20%, typisk er det ældre dronninger,
der går til ved behandlingen.
|
 |
Oxalsyredrypning:
Oxalsyreblandinger kan købes eller laves selv ud fra Oxalsyrekrystaller.
Oxalsyreblandingen blandes i forholdet 1 liter vand: 1 kg sukker: 75 gram Oxalsyrekrystaller
(oxalsyre-di-hydrat).
Oxalsyredrypning sker i den yngelfrie periode når bierne er gået i vinterklynge,
typisk i november når vi har haft nætter med nattefrost i et stykke tid.
Vi anbefaler man har nået sin oxalsyredrypning inden 1. januar.
Oxalsyren skal være lun når den dryppes, og der dryppes 3ml oxalsyreblanding pr. tavlgade med bier.
Oxalsyreblandingen dryppes direkte på bierne altså ned i tavlegaderne.
Det er kun oxalsyre der rammer bierne der har effekt, det der evt. rammer ved siden af,
og ligger på tavlerne har ingen effekt.
|
 |
|
