Menu

Bien & blomsten

Honning er et af de mest fantastiske naturprodukter, der findes. Der er ca. 6.000.000.000 honningbier i Danmark, som summer rundt i blomsterne og suger nektar, der herefter bliver til den lækre honning vi kender.

Der kan være ca. 60.000 bier i et bistade midt på sommeren, men kun én dronning. Denne bifamilie kan lave mellem 50-80 kg honning i løbet af et år. For at lave et glas honning, skal bierne besøge ca. 20.000.000 blomster. Herudover bruger en bifamilie ca. 8 kg honning som flyvebrændstof for at lave 1 kg honning til biavleren. Bierne kan flyve omkring 25 km i timen.

Bierne indsamler den søde nektar og pollen fra blomsterne i naturen. Nektaren behandles med enzymer i biens honningmave, hvorefter den bliver til flydende honning. Samtidig reduceres vandindholdet ved fordampning fra 25-65 % til mindre end 20 %. Behandlingen betyder, at ca. 3 kg nektar bliver til 1 kg honning. De forskellige ingredienser i honning er druesaft, frugtsukker, vand, sammensatte sukkerarter, enzymer, vitaminer og mineraler. Honningens smag, farve, aroma og konsistens afhænger meget af, hvor bierne har hentet nektaren, altså fra hvilke blomster.

 

Bestøvning

Når blomster skal bestøves, tiltrækker de bier ved at udskille nektar. Nektaren indsamles af bierne, som også samler pollen fra blomsterne. Nektaren er det, der senere bliver til den lækre honning. Da nektar samles fra mange forskellige planter, er der stor forskel på honningens smag, duft, konsistens og farve. Det er grunden til, at man kan finde forskellige honningtyper.

Hvis det er en god blomst, bien har fundet, vil den flyve tilbage til bistadet og danse rundt samt skabe opmærksomhed hos de andre bier. Dette gør den for at fortælle de andre bier gennem dans, hvor langt der er til de gode blomster, og hvor meget energi, de skal bruge for at nå frem. Gennem dans, kan bierne afkode, i hvilken retning de skal flyve i forhold til solen. Samtidig kan bierne dufte, hvordan blomsterne dufter, hvilket gør, at bierne kan flyve ud og hente nektar i de samme blomster.

 

Livet i staden

Honningbierne er blevet holdt som kæledyr af mennesker i ca. 6.000 år. Bierne kan ikke klare sig alene, men lever i en stor familie med en streng struktur. Antallet af bier i hver familie er højst om sommeren og kommer helt op på 50.000-70.000 bier. Bierne har en særlig evne til at organisere sig og har en helt klar rollefordeling. I hver bifamilie er der kun én dronning, som lever omkring 3-5 år. Dronningen forlader aldrig staden og styrer samfundet ved hjælp af feromoner (kemiske signalstoffer). Det er også hende der lægger alle æg. I højsæsonen kan hun lægge æg svarende til 1,5 gange sin egen vægt pr. døgn! Udover dronningen består familien af tusindvis af arbejdsbier, som lever fra omkring 4 uger op til 6 måneder og ligesom navnet antyder, er det dem der udfører alt andet arbejde i og udenfor staden. Arbejdsbierne har alle forskellige opgaver som løbende ændres i takt med biens udvikling. I et stade findes der bl.a. husbier, ammebier, byggebier, rengøringsbier, vagtbier, spejderbier og samlebier. Udover at holde styr på staden og producere honning skal arbejdsbierne også varde dronningen op og beskytte deres hjem mod ubudne gæster.

Om sommeren lever der udover dronningen og alle arbejdsbierne omkring 100-200 droner (hanbier) i en familie. Deres eneste opgave er at befrugte dronningen, og faktisk er det kun en brøkdel af dem der når at befrugte dronningen i hendes levetid. Inde i staden bidrager de også med feromoner til samfundsbalancen, men ellers bidrager de ikke til produktiviteten i staden. Så når sæsonen er ved at udløbe bider arbejdsbierne vingerne af hanbierne og trækker dem ud af staden. Uden vinger kan de ikke flyve og de fryser til sidst ihjel.

For at hjælpe hinanden med at finde de bedste nektarkilder udfører spejderbierne en svansedans. Når bierne kommer hjem fra deres indsamling af pollen og nektar udfører de en speciel svansedans i 8-taller. Denne svansedans viser de andre bier i hvilken retning og hvor langt væk føden er.

Honningtyper

Bierne laver mange forskellige slags honninger, som ikke på nogen måde kan eftergøres industrielt, derfor er honning et 100% ægte naturprodukt. Dette gør også, at honningen ikke har den nøjagtig samme smag og farve fra høst til høst.

Honning kan være flydende eller fast. Det er indholdet af de forskellige sukkerarter som er bestemmende for, om honningen er bedst egnet som flydende eller fast.

Her i Danmark er vi vant til en lys, fast og smørbar blomster honning med ensartet konsistens og smag hele året rundt. Dette skyldes, at detailhandlen efterspørger et homogent produkt, så forbrugeren ved hvad de får hver gang. For at opnå en sådan standard honning er høsten fra ​​hele året blevet blandet. Danmark er også kendt for den mørke og smagfulde Lynghonning, som høstes i sensommeren.